Misbrug af sociale medier

 

 

Situation/hændelse:

Strategi for misbrug af sociale medier – når personalet oplever at blive chikaneret på de sociale medier.

 

 

Handling:

·         Den berørte medarbejder skal henvende sig til enten sin leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentanten – i mange tilfælde vil alle tre blive inddraget i sagen.

·         Leder/TR/AMR har pligt til at gå videre med sagen og aftale det videre forløb med den berørte medarbejder.

·         Den berørte medarbejder må ikke opleve at stå alene med problemet, så ledelsen skal bakke op om medarbejderen både under og efter chikaneperioden.

·         Den berørte medarbejder skal have bistand fra kollegaer, ledelse og evt. psykolog

·         Den berørte medarbejders fremtidige jobmæssige relationer til chikanør skal vurderes.

·         Regelmæssig opfølgning på, hvilke oplysninger der findes om medarbejderen på nettet. Og jævnlig dialog med den berørte medarbejder herom. Leder, TR og AMR aftaler, hvem der skal tage sig af denne opfølgning.

·         Skolen kan som arbejdsgiver støtte den enkelte medarbejder ved at rejse en evt. injuriesag. Efter en særlig bestemmelse i tjenestemandsloven kan der gennemføres en retssag for at rense tjenestemænd for ærekrænkende beskyldninger. Trusler skal anmeldes til politiet. Så vil de og domstolene afgøre, om der er tale om en trussel, og om det er strafbart.

Psykisk vold er af Arbejdstilsynet defineret som episoder, hvor ansatte udsættes for verbale trusler, truende adfærd, systematiske fornedrelser, ydmygelser eller lignende af ikke ansatte.

Internet, video og mobiltelefoni mv. giver mulighed for udøvelse af psykisk vold på nye måder, hvilket har været virkelighed for nogle statslige institutioner. Medarbejdere er i forbindelse med udøvelse af deres job blevet hængt ud på hjemmesider. Det har sat medarbejderne i en situation, hvor de føler sig magtesløse og frustrerede, især hvis chikanen ikke er en overtrædelse af injurielovgivning og derfor ikke kan forfølges ved domstolene.

Et af kendetegnene ved chikane via hjemmesider er, at oplysningerne næsten ikke er til at komme af med igen, når de først er endt på nettet. Problemet er, at oplysningerne lagres via søgemaskiner på nettet. Det kan medføre, at informationerne stadig findes på nettet, selvom hjemmesiden er lukket. En medarbejder, der er udsat for denne form for chikane, kan derfor aldrig vide sig sikker på, hvorvidt oplysningerne vil dukke op igen.

Internettet rummer rigtig gode muligheder for effektiv og hurtig kommunikation. Det rummer også mulighed for at blive misbrugt – ikke kun til platte udsagn, men desværre også til meget alvorlige personangreb og usagligheder. Flere har været udsatte for chikane og for at være omtalt udokumenteret som pligtforsømmende. Der har også været eksempler på hadegrupper på Facebook.

På nettet kan det være svært at vide om trusler er alvorlige, da man ikke kan se ansigtsudtryk hos afsenderen og se, om det er alvorligt ment.

Hvis den, der modtager en trussel, kan mærke en frygt for eget eller andres liv eller helbred eller får det rigtigt dårligt over det, er det ulovligt og måske strafbart. I den sammenhæng er det underordnet om truslen er ment alvorligt. Det er opfattelsen hos modtageren, der betyder noget.

Skolen skal som institution kunne tåle en del kritik i det offentlige rum, men det er helt urimeligt, at den enkelte medarbejder skal udsættes for det.

Straffeloven indeholder en række muligheder for at beskytte den enkelte medarbejder. Den enkelte medarbejder kan bede om, at der bliver rejst tiltale efter straffelovens bestemmelser om trusler, ærekrænkelser og injurier.

 

Datatilsynet kan efter persondataloven påbyde udbyderen af en dansk hjemmeside at slette de fejlagtige oplysninger om den enkelte medarbejder.